Patientinformation

 

 

Ambulant operation i lokal bedøvelse (fjernelse af mindre hudknude).

 

Bedøvelse:

Når lokal bedøvelse anlægges er der kortvarig smerte, svien og spænden. Bedøvelsen virker med det samme og i 2-6 timer. Der er sjældent smerter efter operationen.

 

Operation:

Hudknuden skæres af. Blodkar ”brændes”.

 

Plaster:

Såret dækkes med plaster, du selv fjerner efter 2 dage.

I hovedbunden dækkes med flydende plaster, der ikke skal fjernes.

 

 

Bad:

I ansigtet skal plasteret holdes tørt. Vask udenom.

kroppen og i hovedbund kan plasteret tåle brusebad. Dup det tørt.

Så længe der er sårskorpe undgå karbad, svømmehal, havbad o.l..

 

Ar:

Operation giver altid ar. Ar bliver aldrig usynlige.

Ar er i starten dækket af en skorpe. Lad skorpen falde af sig selv. Derefter er arret rødt i

3 mdr. -1 år. Der kan være kløen og stikken i arret i denne periode.

 

Sol:

Røde ar skal beskyttes med beklædning, solbriller, plaster eller sol-blok stift (faktor 50+) /zink-stift.

Hvis ar ikke beskyttes, er det rødt i længere tid og der er en risiko for misfarvning (pigmentering). Solarium frarådes helt.

 

Sport:

Pause i 2 dage efter operation.

 

Make-up:

Fjern make-up eller creme inden operation. Kan igen påføres området når skorper er faldet.

 

Påklædning:

Tøj skal let kunne tages af og på, uden at plastre og forbindinger falder af. 

 

                                                                                                             vend

 

 

 

 

 

 

 

 

Mulige komplikationer:

 

Efter at plaster er fjernet og inden sårskorpe dannes, kan der være en gul hinde på såret. Dette er normalt.

Blåt mærke: Forsvinder efter 10-14 dage.

Betændelse: Sjældent. Vær opmærksom på pludselig rødme, hævelse, dunkende smerte og øget varme i området.

Blødning: Kan opstå umiddelbart efter operation. Hold det opererede område højt, tryk på området med et stykke køkkenrulle i minimum 5 minutter (se på uret).

Uskøn ardannelse og forsinket heling: Altid en risiko efter operation men sjælden.

 

 

Svar på prøver:

Fjernet væv sendes altid til undersøgelse. Din egen læge får besked om resultatet. Resultat kan findes på Sundhed.dk.

Hvis der er et uventet svar eller skal foretages yderligere, kontakter jeg dig per telefon/brev.

 

 

 

                                                                                          

 

Kristina Strålman Boldt

Speciallæge i plastikkirurgi